|
Grafisk kunst er et resultat af teknik og proces og naturligvis - kunstnerisk formåen. Teknikken kan være voldsom, både hvad angår den billedskabende metode og selve trykningen, og dog kan resultatet - det grafiske blad, rumme en helt særlig og karakteristisk sarthed og intimitet. Modsat kan det grafiske blad også afsløre de kræfter, der har medvirket til tilblivelsen. Denne skala af udtryksmuligheder, fra den sarteste poesi til det største drama, kendetegner den grafiske kunst. Det grafiske blad er det eksklusive sted, hvor den enkelte og de mange kan møde original kunst og autentisk håndværk.
|
|
|